top of page

Rebozomassage

Oplev afspænding og velvære i kroppen

Ønsker du at skabe balance og velvære i din gravide krop?

Til det er rebozomassage et fantastisk og  simpelt redskab, som jeg holder meget af at bruge, da det ikke kun beroliger nervesystemet, men også sørger for at afspænde hele kroppen - især hele underlivet - og derved hjælper din baby godt på plads til fødslen.

rebozo massage, doulaforløb, gravid, doula, 3. trimester, fødselsmodning, fødselsforløb

Hvad er rebozomassage?

Rebozomassage er en kropsbehandling, der er udviklet af de indianske jordemødre i Mexico, hvor de, med et langt specialvævet sjal (rebozoen), vugger, ryster og strækker den gravide kvindes krop.

 

Rebozoen fungerer som et par forlængede arme, som med de nænsomme og rytmiske bevægelser, går ind og masserer, hydrerer og afspænder dele af kroppen, som er svær at nå ind til med hænderne, blandt andet; musklerne i bækkenet som psoas (den dybe hoftebøjer), bindevævet omkring livmoderen og de omkringliggende ledbånd.

 

Det vil efterlade din krop med en følelse af mere lethed, ro og fleksibilitet.

 

Bevægelserne fra massagen giver også en bedre blodgennemstrømning, som får iltet cellerne og fjerner stagnerede affaldsstoffer, som er med til at forårsage spændte, uelastiske og ømme muskler. 

Hvordan foregår det?

Under graviditeten tilbydes rebozomassage som en behandling fyldt med velvære, nærvær og afspænding.

​

Du kommer ned at ligge på en yogamåtte/madras, hvor du her bliver guidet ned I din krop, så du kan være så afslappet som muligt – på denne måde virker massagen bedst.

 

Efterfølgende gives rebozomassage ud fra dine behov, og de muskelspændinger du eventuelt måtte have.

 

Massagen gives i forskellige stillinger som understøttes af blandt andet pilatesbold og store puder, som er med til at give dig den bedste komfort under behandlingen og skabe plads til at nå de forskellige områder, der skal afspændes.

 

Massagen vil undervejs også blive understøttet af blide manuelle greb og tryk, som er med til at give mere nydelse og afspænde kroppen endnu mere.

rebozo massage, doulaforløb, gravid, doula, 3. trimester, fødselsmodning, fødselsforløb
rebozo massage, doulaforløb, gravid, doula, 3. trimester, fødselsmodning, fødselsforløb

Hvad kan du forvente?

  • En kærlig og nærværende stund med din krop og din baby 

  • At få ro på nervesystemet

  • At få lettet og afspændt ømme og spændte muskler

  • En følelse af velvære og lethed i kroppen

Pris 695 kr

Varighed: 60 min. inkl. omklædning

– husk afslappet tøj 

bottom of page